en vision om frihet, livskvalitet
och framtidshopp

Menighedsplantnings ABC

Skribent: 
Svend L Madsen
Vil du starte en menighed? 
Her er hvad du i det mindste bør gøre.

En menighed er nemlig et fællesskab af mennesker, som tror på Gud. Dvs. det er ikke bygninger med alt hvad dertil hører; det er mennesker. Det er ikke først og fremmest aktiviteter, det er relationer. Målet er heller ikke at samle de kristne i området, men at nå ud det alle dem, der endnu ikke er bevidste om deres gudsforhold. Alt dette er præmisser for de 5 B’er som er nødvendige for menighedsplantning.

De fem vigtigste ting, vi Bør:

1. Bo
Vær til stede i lokalmiljøet, ja, bosæt dig i den by, du vil nå, få et arbejde i byen, sæt dine børn i den lokale skole og involvér dig i byens foreningsliv.
Salmisten skriver i Sl. 37: v. 3: Stol på Herren, og gør det gode. Bo i landet og læg vind på troskab. Da skal du have din glæde i Herren, og han skal give dig hvad dit hjerte attrår!
Man kan altså ikke plante menighed med fjernbetjening, dvs. bo i en anden by og blot drive nogle aktiviteter og holde missionsfremstød i den by, man vi nå. Ligesom Gud selv kom ned til jorden gennem Jesus, identificerede sig fuldstændig med os, må vi blive jyder for yder, københavnere for københavnere osv.

2. Bed
Hvorfor skal vi bede, når Gud i virkeligheden kan gøre det hele selv? Jo, fordi det første menneske valgte ham fra i syndefaldet, kommer Han først i gang når vi inviterer ham ind på banen. Derfor lærte Jesus os at bede i Matt. 6:9:
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden...
Når Guds rige kommer nær, må djævelens rige vige pladsen. Da vi fravalgte Gud, kom djævelen ind på banen. Når vi nu frivilligt inviterer Gud tilbage igen, bliver der kamp om pladsen. Derfor er bøn også at rydde op i den åndelige verden: Paulus skriver i Ef 6: 12:
Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.

3. Byg
Nu er du klar til at bygge. Menigheden er ikke en kirkebygning, men et hus af ”levende stene”, dvs. mennesker.
1. Peter 2:4: Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre...
Hvis du har bosat dig i byen med den indstilling, at du ikke forlader den, før der er en menighed, og hvis du og din familie starter med bøn, indtil I mærker fred, og derefter er udadvendte og åbne mod alle jeres relationer i nabolag, arbejde, skole og foreningsliv, så kan det ikke undgås at I får relationer.
Fordi Gud bor I jeres hjerter, og øjnene er sjælens spejl, vil andre mennesker lægge mærke til den indre ro I har og spørge til jeres liv.

4. Begynd
Nu er tiden til at invitere jeres nye venner. Er de begyndt at spørge til kristendommen, er tiden nu åben for at arrangere foredrag, sangaftener, introkursus til kristendommen etc.
Nu vil Guds rige så begynde at tage form:
Luk 17:20: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
Dette skriftsted kan både tolkes som ”Guds rige er inden i jer” og ”Guds rige er midt iblandt jer”. Nu sker der det, at mennesker, som hidtil blot har betragtet Guds rige inden i jer udefra – uden selv at mærke det og få del i det, gennem fællesskabet med jer kommer ind i et kraftfelt, hvor de mærker det. Nu kan de virkelig smage og se, at Gud er god. Det kristne fællesskab er den bedste ”missionsmetode”, for her får folk en praktisk og konkret prøve på, hvad kristendommen går ud på.

5. Bekræft
Nu handler det så bare om at bekræfte det, Gud allerede gør i menneskers liv. Du skal blot svare på spørgsmål og rose det positive, du ser i folks liv. Nu er vi inde på lederskab i ordets videste forstand. For alle kan være ledere for nogen. Og når nogen fx er begyndt at kunne bede højt i fællesskabet, så kan de undervise de, som ikke har fået samlet mod til sig endnu.
Ved at bekræfte det du ser i folks liv, udvikler du nu menighedens kommende ledere. Find folk der bærer ansvar og bekræft deres talenter: Du kan! Det gjorde Jesus i Matt. 16:17:
Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den...
Lille Peter, han havde blot langt om længe fattet at Jesus er Guds søn. Nu bliver han hjørnestenen i Guds kirke. Sådan.
Menighedens ledere skal ikke importeres udefra. Det er ikke gamle kristne med en masse traditioner i bagagen. Nej Paulus rejste rundt og indsatte ældste blandt de lokale i menigheden.

Nu er processen gået i gang. Nu er menigheden ved at tage form. I har et fællesskab af mennesker som tror på Jesus og iblandt dem er der flere som tager ekstra ansvar og vokser med opgaverne. Din rolle er blot at være der, guide processen og være mentor for lederne. Og når tiden er moden, og der er sunde solide familier i menigheden, hvoraf 2-3 stykker er modnet til at lede hele flokken, er du klar til at flytte og bosætte dig et andet sted og starte forfra…